Phablet bliver det nye in – lær produkterne at kende
Tiden er løbet hurtigt i mobilbranchen de seneste år, lige siden lanceringen af den første iPhone i 2007, har ordet smartphone været på alles læber hvad angår mobiler.
Siden hen er tablets begyndt at indgå i danskernes ordforråd, og nu skal et nyt ord altså indlæres og det er “phablet”, det skriver Computerworld.dk.
En Phablet har du sikkert stiftet dig bekendtskab med tidligere, da man bare kaldte det for en hybrid mellem en smartphone og en tablet. Men det skal ændre sig nu ifølge analysefirmaet ABI Research.
Det er Samsung der har været med til at skabe denne nye hybrid klasse inden for gadgets. Og med deres Galaxy Note blev man virkelig i tvivl, om det er en smartphone eller en tablet.
En stor fremtid
Men denne type enheder skal tilsyneladende ikke dø ifølge ABI Research, de mener at det bliver det nye in, og at produktgruppen skal hedde phablet.
De forudser samtidig at antallet af phablets vil eksplodere over de kommende år, og at vi skal forvente at der i 2015 vil blive solgt mere end 208 millioner enheder af denne type.
Læs også: LG Optimus Vu – Officiel Galaxy Note konkurrent
Men hvordan defineres en phablet? – ifølge ABI Research så er enheder som Samsungs nye Galaxy S III og HTCs One X en phablet.
Firmaet definerer nemlig en phablet som en enhed der har en skærmstørrelse, mellem 4,6 og 5,5 tommer. En størrelsesgruppe som mange nye mobiler, der kommer på markedet i 2012 ligger i.
Bonus info: Prøv at Google phablet og se billederne.
Hvad siger i brugere, skal en hybrid smartphone / tablet hedde en phablet eller har i bedre forslag? Og hvordan skal en hybrid enhed defineres – på skrærmstørrelsen eller?
Giv jeres mening til kende i kommentarfeltet herunder.